Ombyt dit udenlandske kørekort til dansk i Næstved

Uanset om dit kørekort er udstedt i et EU/EØS-land, i Grønland, eller et land uden for EU/EØS, kan vi hjælpe dig videre. Med over 15 års erfaring med kørekort i Næstved sikrer vi, at du kommer sikkert i mål — uanset hvilken situation du står i.

Ombytning af EU-kørekort til dansk kørekort - illustration hos KKORT.NU

EU- og EØS-kørekort

Er dit kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land, kan du ombytte det til et dansk kørekort uden videre — ingen prøve eller undervisning er nødvendig. Det samme gælder, hvis dit kørekort blev udstedt i et land, der på udstedelsestidspunktet var med i EU/EØS-samarbejdet, men som siden er udtrådt.

Denne del af processen klares direkte hos Borgerservice — du har ikke brug for en køreskole. Læs mere om ombytning af udenlandsk kørekort hos Færdselsstyrelsen.

Grønlandsk kørekort — sidestilling

Vores primære speciale inden for ombytning.

Har du et grønlandsk kørekort og bopæl i Danmark, kan du sidestille det med et dansk kørekort ved at gennemføre 2 lektioner (mindst 45 minutter hver) med by-, landevejs- og motorvejskørsel hos en godkendt, dansk kørelærer.

Når lektionerne er gennemført, får du en underskrevet blanket fra din kørelærer. Denne skal du altid medbringe sammen med dit grønlandske kørekort, når du kører i Danmark. Herefter er dit grønlandske kørekort sidestillet med et dansk, og du må føre de samme køretøjer i Danmark, som dit grønlandske kørekort berettiger til i Grønland.

Bemærk: Denne løsning giver dig ikke et nyt, fysisk dansk kørekort — du fortsætter med at køre på dit grønlandske kørekort, som nu er juridisk sidestillet med et dansk.

Vi skræddersyer de 2 lektioner hos KKORT.NU, så du bliver styrket og parat til kørsel i Danmark.

Læs mere om reglerne for udenlandsk kørekort i Danmark hos Færdselsstyrelsen.

Sidestilling af grønlandsk kørekort med dansk kørekort - illustration hos KKORT.NU
Kontrollerende køreprøve for udenlandsk kørekort uden for EU/EØS - illustration hos KKORT.NU

Kørekort fra øvrige lande (uden for EU/EØS)

Er dit kørekort udstedt i et land uden for EU/EØS (og det ikke er grønlandsk), kan du ikke ombytte det direkte. Her skal du i stedet bestå en kontrollerende køreprøve — både teori og praktisk — nogenlunde som hvis du tog kørekort for første gang.

Vi hjælper dig med hele forløbet hos KKORT.NU i Næstved, fra undervisning til prøve.

Bemærk: Al undervisning hos os foregår på dansk — gode danskkundskaber er derfor en forudsætning for at følge med i undervisningen.

Mikael Kastrup Hansen

Ejer, Kørelærer

Kørelærer Mikael Kastrup Hansen har i over 30 år arbejdet tæt sammen med mennesker, og de sidste 20 år som underviser.

Mikael er desuden særlig godkendt kørelærer udpeget af Rigspolitiet til at uddanne kørelærere, og godkendt af færdselsstyrelsen som certificeret Kør Grønt instruktør.

Kommunikation, coaching og engagement er blot nogle få nøgleord der beskriver Mikaels måde at lære fra sig på. Det at hjælpe unge som ældre mennesker med kørekort er både en oplevelse samt en tillidssag, og det skal gøres rigtig første gang

mikael@kkort.nu

Michael Hallgren Petersen

Kørelærer

Michael Hallgren Petersen er en energisk og engageret kørelærer, som er kommet ind i branchen efter en lang karriere som håndværker. På rekordtid, gik Michael fra at have én kategori på sit kørekort, til at kunne køre alle kategorier, samt at blive kørelærer.

Michael er med sin nysgerrige tilgang til sine elever, en populær kørelærer, og han har en meget høj beståelsesprocent. Vi er utrolig glade for at have Michael blandt kørelæreren hos KKORT.NU

Du møder fast Michael om tirsdagen på køreskolen, hvor han har teori.

michael@kkort.u

Stig Holme Hansen

Kørelærer

Stig har givet over 4000 elever kørekort til alt fra personbil til lastvognstog, så det er en kæmpe ressource som køreskolen råder over. Stigs erfaring som kørelærer i Næstved er lang, og med et roligt gemyt, og en yderst fleksibel tilgang til planlægning af køretimer, tør vi godt sige, at Stig har tid, når eleven har tid. Stig kører en Peugot 3008, en moderne SUV, med rigelig plads, og samtidig nem at manøvrere.