Kør Grønt

Som den eneste køreskole i Næstved, kan KKORT.NU tilbyde dig at blive certificeret Kør Grønt billist. I praksis betyder det, at du kan spare MANGE penge på dit brændstofforbrug, og du kan være med til at gøre en forskel med hensyn til miljøet. Der skal få ændringer til i din kørestil, før du også kan spare på de dyre dråber.

I samarbejde med Dansk Kørelærer-Union, FDM og Danske Kørelærers Landsforbund har Trafikstyrelsen udviklet et certificeret KørGrønt kursus. Kurset henvender sig til både private og erhverv.

På kurset kører bilisten en tur på ca. 15. kilometer på helt normal vis. Herefter gennemgår instruktøren de køretekniske tiltag, der skal til for at forbedre brændstoføkonomien. Så kører bilisten den samme rute en gang til, men på denne tur skal bilisten anvende rådene og følge den vejledning, instruktøren giver. Efter de to ture sammenlignes brændstofforbruget, og det tydeliggøres således, hvilken effekt den ændrede kørestil har.

Efterfølgende får bilisten minimum to timers teoretisk undervisning med fokus på bilens teknik i relation til miljøegenskaber, miljøpåvirkning fra person- og varebilskørsel samt en gennemgang af de økonomiske aspekter i forhold til det at køre energieffektivt, og hvad der kan spares ved at køre i en bil i en god energiklasse.

Kør Grønt Virksomhed

Du kan vælge at sende alt dit kørende personale på KørGrønt kursus og blive certificeret KørGrønt virksomhed. Det giver både økonomiske besparelser og er godt for virksomhedens klimaprofil.